Velkommen til mit internethjem
Rummene er beboet af mange personer. Alene i slægtsdatabasen befinder der sig over 2.000 personer, repræsenterende et tidsrum på mere end 750 år.
I musikrummet er det jazzen der dominerer - det tyvende århundredes kunstneriske nyskabelse - kommet til verden på samme tid som selve århundredet, men også klar til at erobre det nye årtusind med sin livsbekræftende vitalitet.
Der er også et rum til sportslige aktiviteter i dette hjem. Først og fremmest atletik, kongen over alle sportsgrene, som har eksisteret lige så længe som mennesket har gået på to ben.
I et gæstfrit hjem findes der også en gæstebog (med gæsteatlas), og vil du glæde værten, skriver du dit navn og eventuelt en hilsen eller en kommentar i bogen.
Mit internethjem ser ikke ud af så meget ude fra, men går du på opdagelse i det, vil du opdage, at det er temmelig stort, men også at det er bygget sådan, at du ikke farer vild.
Fra mit internethjem kan du også komme i kontakt med en række steder i den store verden, men i så fald sker det på dit eget ansvar.
Som det er tilfældet med de fleste andre hjem, bliver jeg aldrig helt færdig med at indrette det, og jeg bliver nok også ved med at bygge til, så får du lyst til at komme på besøg en anden gang, vil der nok være noget nyt at se på.
Kom indenfor, jeg håber du vil føle dig hjemme.
Georg M. FaciusDu er gæst nr.: siden
20. oktober 2000