Valaida Snow

Valaida Snow             Valaida Snow
Valaida Snow - Records

 

Sangerinde, trompetist
Født 2.juni 1900 (1906?) i Chattanooga, Tenessee (eller Washington D.C.)
Død 30.maj 1956 (eller 21. maj). 

(Kilde: Jazzens Hvem-Hvad-Hvor, Politikens Forlag 1953 og 1962). 

 

Powell, Bud (Earl Rudolph P.). Amerikansk pianist, f. 27.9.1924 i New York, d. 31.7.1966. Broder til pianisten Richie P. Blev professionel musiker da han var 15, spillede med VALAIDA SNOW og i små natklubber på Coney Island.

Olesen, Winstrup (Hans Christian Valdemar W.O.). Tenorsaxofonist og orkesterleder, f. 7.4.1907 i København. Spillede først violin, derefter tenorsax hos Jens Warny og Otto Banner-Jansen 1931, Scandio Tognarelli 1931-32 og Erik Tuxen 1932-36. Havde derefter eget orkester, der i 1940 samarbejdede med amerikaneren VALAIDA SNOW (tp,vo), bl.a. på førsteindspilningen af Leo Mathisens "Take It Easy" (Tono).

(Kilde: Politikens Jazzleksikon, 1987).

 

"Among the few female trumpet players, Valaida Snow (1900-1956) was one of the most remarkable and best known, especially to British audiences, to whom she was introduced in 1934 in the all-black revue: Blackbirds of 1934."

(Citat fra: Jazz A-Z, Guinness Books 1986).

 

"Endnu et sort besøg fandt sted (i Danmark) nogle måneder før Sam Woodings. Truppen Black Flowers, som sidst i August 1930 optrådte 11 dage på Casino Teatret med "revy-operetten" (musicalen) Miss Louisiana, skrevet og instrueret af danseren Louis Douglas og med musik af Spencer Williams. Den kvindelige hovedkraft var Valada (sic!) Snow, senere velkendt som Miss Valaida, der bl.a. synes at have introduceret "live" scatsang herhjemme, foruden at hun spillede trompet i slutnummeret. Til truppen hørte også spiritual-gruppen Utica Jubilee Singers og et endnu uidentificeret lille jazzband under ledelse af en vis Booker Wingfield."

"I efteråret 1939 indledte sangeren og trompetisten Miss Valaida et længere ophold i Danmark."

"Svend Asmussen havde i efteråret 1939 en trio med Helge Jacobsen og Chr. Jensen i Kunstnerkælderen, på turné med Miss Valaida i Sverige og Norge, og på Grand Hotel i Oslo."

"I Den Kvikke Kanin (Lavendelstræde 15, i 1981 Prins Henriks Bar) optrådte Miss Valaida i 1940 og 41".

"Den første krigsvinter havde vi dog besøg af to amerikanske musikere. Trompetisten og sangeren Miss Valaida (Snow) kom hertil fra Sverige midt i september 1939, optrådte flere gange i Scala-Salen med Kai Ewans og medvirkede i flere koncerter. Efter fire måneders arbejdsløshed i begyndelsen af 1940 havde hun igen en række engagementer i København og provinsen frem til februar 1941, da hun blev indblandet i en narkotikasag, hvorefter hun fik frataget sin arbejdstilladelse. Hun stod nu til udvisning, men som følge af Besættelsen lykkedes det først i april 1942 for politiet at få hende sendt tilbage til USA via Sverige".

"Af mindre ensembler fra perioden, hvis spil er dokumenteret på plade, kan yderligere nævnes Matadorerne, Coster Kvartetten og Poul Olsens sekstet. Matadorerne, der tidligere er nævnt som udbrydere fra Kai Ewans` orkester i juni 1940, fik en kort levetid, ca. et halvt år, hvor sekstetten spillede i Paafuglen i juni-juli og i Toreador i september-oktober og ellers fægtede sig igennem med korte provinsengagementer. Efter nytår vendte flere af musikerne tilbage til Ewans, men Matadorerne fortsatte som grammofonensemble endnu et par år, og i efteråret 1944 genoplivedes gruppen af flere af de oprindelige musikere med henblik på koncerter og et kort engagement i Hot Spot. De 26 sider for Tono fra 1940-42 er ikke videre vellykkede, især ikke de første seks (bl.a. med Miss Valaida), som er elendigt optagne."

"Indspilninger med danske grammofonensembler startede allerede i sommeren og efteråret 1940: tre grupper, alle med udenlandske sangere. Winstrup Olesen akkompagnerede med en sekstet Valaida Snow i fire sider for Tono, der er langt bedre end hendes lidt senere optagelser med Matadorerne, især St. Louis Blues og den tidligste indspilning af Leo Mathisens Take It Easy; hun dominerer selv med armstrongsk sang og trompet, men der er korte indslag af Mathisen, Helge Jacobsen og Olesen selv."

(Citater fra Erik Wiedemanns: Jazz i Danmark, Gyldendal 1982 - antaget af Københavns Universitet som doktorafhandling 15.12.1981).

 

"Valida (sic!) Snow var en spændende kvinde både som musiker og som kvinde. Hun var kendt i USA, da hun drog på turné i Europa og gjorde Skandinavien til sit hovedområde. Hun nåede at spille med en række af de danske jazz-koryfæer som Svend Asmussen, inden hun i 1942, efter tysk varetægtsfængsling i Vestre Fængsel, med danske myndigheders hjælp blev bragt til Gøteborg og sat ombord på et passagerskib til USA.

Efter hjemkomsten til USA arbejdede Valaida Snow i en jødisk organisation, og fortalte, at hun havde været i koncentrations- lejr, men det passer altså ikke. Hun var kendt for altid at fortælle en god historie, som passede journalisten".

(Citat fra: Århus Stiftstidende 2.3.1997).

 

Samtale den 15. april 1997 mellem Svend Asmussen og Georg Facius:

Svend Asmussen fortalte, at han kun havde arbejdet kortvarigt med Valaida Snow. Hun havde sin manager, som muligvis også var hendes mand, med. Det var Svend Asmussens indtryk, at de begge var noget "skæve" det meste af tiden, men han var ikke klar over, hvilket stof de indtog.

Svend Asmussen hørte hende ved en lejlighed synge "Swing Low Sweet Chariot" i en utrolig smuk udgave, som havde givet ham tårer i øjnene, men generelt havde han ikke betragtet hende som en kunstner af noget særligt format, hverken som sanger eller som trompetist.

En anden sang som han specielt huskede, at hun havde sunget, var "I can`t Dance Because There Are Ants In My Pants". I øvrigt har han aldrig hørt hendes indspilning af "Take It Easy"!

Svend Asmussen kunne bekræfte, at hun på et tidspunkt blev arresteret i forbindelse med en narkotikasag.

 

Samtale den 2. juli 1997 mellem Winstrup Olesen og Georg Facius:

Winstrup Olesen og hans kone gennem 34 år, sangerinden Helen Hill var på besøg i Danmark, bl.a. for at deltage i Rebildfesten, og samtalen foregik i Svenstrup ved Aalborg, imens der blev spist rester af en fødselsdagslagkage, som var blevet serveret dagen før med 90 lys på ved en forsinket fødselsdagsfest, og imens at fjernsynet kørte med nogle at Winstrup Olesens medbragte videoer med optagelser af jazzens store navne.

Winstrup Olesen virkede utrolig frisk og veloplagt, med et udseende og en hukommelse som enhver 70 årig ville kunne misunde ham. Dog var han en del gangbesværet, og måtte inde i huset benytte sig af et gangstativ, og ellers lade sig transportere i kørestol.

Han havde primært spillet med Valaida Snow i Aarhus, og havde et positivt indtryk af hende. Han mente ikke, at hun var narkoman, og det var hans opfattelse, at hun højest havde fået nogle beroligende piller pga. angst i fbm. tyskernes besættelse af Danmark. Han erindrede ikke, at hun havde haft en impressario eller mand med.

Derimod var det korrekt, at hun var uforbederlig kleptoman, og det havde givet en del problemer i forhold til de hoteller og restauranter, det bl.a. gik ud over.

Hendes ophold hos politiet mente han udelukkende var for at beskytte hende mod tyskerne.

Han forærede mig et bånd, som var en overspilning af en plade, hun havde lavet efter, at hun var vendt tilbage til USA. Desværre fulgte der ingen noter eller anden information med.

Winstrup Olesen havde, via en journalist på Berlingske Tidende, indleveret de breve og avisklip, han havde om hende, angiveligt til Det Kongelige Bibliotek.

Efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at de befinder sig på "Danish Music Information Centre" i København.

 

PLADER

Earl Hines: Maybe I`m To Blame (BrG 1933).

Valaida Snow med engelsk orkester: I Can`t Dance, I Wish I Were Twins, It Had To Be You, Imagination, Sing You Sinners, Singin` In The Rain, Whisper Sweet, You Bring Out The Savage In Me (PaE 1935)

Valaida Snow med Winstrup Olesens orkester: You`re Driving Me Crazy, Take It Easy, I Can`t Give You Anything But Love, St. Louis Blues (TonoDA 1940).

Med Matadorerne: Some Of These Days, Carry Me Back To Old Virginia (TonoDA 1940).

(Kilde: Jazzens Hvem-Hvad-Hvor, Politikens Forlag 1953 og 1962).

 

MISS VALAIDA OG MATADORERNE:

1140 B Some Of These Days Tono T 21194, Ekko 309
1141 B Carry Me Back To Old Virginny Tono T 21194, Ekko 309
September 1940

Valaida Snow (tp,vo), Tage Rasmussen (tp), Aage Voss (as,brs,cl), Henry Hagemann (ts,cl,arr), Bertrand Bech (p), Willy Sørensen (b), Erik "Spjæt" Kragh (dm), Hans Schreiber, Julius Jacobsen (arr).

Fast vocalist i øvrigt: Raquel Rastenni.

 

VALAIDA MED WINSTRUP OLESENS SWINGBAND:

1062 B You`re Driving Me Crazy voVS Tono T 21165, Ekko 280
1063 B Take It Easy voVS Tono T 21165, Ekko 280
26.7.1940

Valaida Snow (tp,vo), Kaj Møller (cl), Winstrup Olesen (ts), Leo Mathisen (p), Helge Jacobsen (g), Christian Jensen (b), Kai Fischer (dm).

(Kilde: Erik Wiedemann: Jazz i Danmark, Gyldendal 1982).

 

Indspillet plader i USA efter at hun vendte tilbage fra Europa.

4.UDGAVE 1/98

 

THE FACIUS COLLECTION

jazz-logo

GEORG M. FACIUS
LØVSANGERVEJ 10
8300 ODDER
DANMARK